Jan Misiak

Jan Misiak

Glæden og fascinationen ved træ har altid haft min interesse. Hvem har ikke stået ude i skoven og fuldt et træs spændende rejse mod himlen, for derefter at lade øjet vandre hen over stammens form og blive opslugt af naturens skønhed og mangfoldighed. Til alle tider har træet været et af vores vigtigste byggematerialer, men også et materiale der er blevet brugt til smykker, møbler og brugsting. Jeg elsker at gå i værkstedet og arbejde med træet, en dag stod jeg med et gammelt kasseret bordben drejet i palisander, som jeg havde fået af en god ven, der ikke nænnede at brænde det, da han kendte til min lidenskab for træ. Hvad kan du få ud af dette bordben lød udfordringen ! Her starter rejsen ud i trædrejning, og specielt i fremstilling af unikke penne. Bordbenet blev skåret ud i passende stykker, og det første stykke blev begyndelsen til den første pen. En flot og klassisk kuglepen i palisander med et spændende farvespind. De næste penne fra bordbenet, blev hurtigt overtaget af begejstrerede venner og familie, så meget glæde ud af  blot et bordben,-

Nu var tanken om bæredygtighed kommet ind i værkstedet. Hvad med alle de ting vi smider til genbrug eller blot brænder, kunne nogle af de mange spændende kasserede træsorter eller brændestykker få nyt liv, som unikke penne eller skåle m.m. til glæde og gavn i mange år. Firmaet Woodmand Trædrejeri var nu startet, og i dag leverer vi penne designet efter eget hoved eller i samarbejde med dig. Vi tager gerne imod en gren fra dit gamle æbletræ, et bordben eller andet træ, der måtte have en speciel historie for dig, og her designer vi sammen den pen eller skål du ønsker, at give til en god ven ved en særlig begivenhed, eller blot en forkælelse til dig selv.

Giv mig en mail eller ring, så skaber vi sammen den unikke pen eller brugsting, der skaber mening for dig.

new_img_1067img_5140-customtulipan1024x683